ForsideHandelsbetingelserOm Pot&PandeKontakt
Du har 0 vare(r) i kurven
 

 

Tarte Tatin pande

 
Den originale Tarte Tatin pande af støbejern fra Le Creuset er emaljeret og har håndtag således, at tærten ikke hænger i og tilmed er nem at vende ud. Den kan naturligvis også anvendes som almindelig stegepande.

Opskrift på Tarte Tatin
Forberedelse: 20 min.
Tilberedning: 20-25 min.

Ingredienser:
5 store dessert æbler som eks. Belle de Boskoop eller Golden Delicious
2 spsk. citronsaft
75 g sukker/ melis
75 g smør
225 g butterdej

Fremgangsmåde
1. Forvarm ovnen til 200°. Skræl æbler og del dem i kvarte. Dryp dem med citronsaft, så du undgår, at de bliver brune.
2. Bland smør og sukker i Tarte Tatin-formen og smelt ved lav til medium varme over komfuret, imens du rører i formen. Fortsæt med at røre rundt indtil blandingen begynder at karamellisere og får en let gylden brun farve. Sluk for varmen og lad blandingen køle lidt af. Blandingen vil fortsætte med at blive mørkere på grund af varmen i formen.
3. Placér æblerne rundt i formen indtil bunden er fyldt godt ud. Rul butterdejen ud i en cirkel, som er en smule større end toppen af formen. Placér dejen over frugten og tryk den let ned over æblerne og rundt i kanterne, så når den vendes ud, skal æblerne stadig sidde på dejen. Det hele behøver ikke at se perfekt ud, da det kun bidrager til det lidt rustikke look og charmen ved en Tarte Tatin.
4. Lav 5 små huller i toppen af butterdejen og placér formen i den forvarmede ovn og bag tærten på øverste rille i 15-20 min., indtil butterdejen har hævet sig og er blevet gylden brun.
5. Lad tærten hvile i 5 min., inden du skærer den fri i kanterne med en kniv. Vend den derefter ud på et fladt fad og servér med flødeskum eller creme fraiche.


 Levering inden for 2-3 hverdage 
  • Vælg Farve
    699,00599,00 DKK
    Antal
      


    Pot&Pande | Ordrupvej 40 | 2920 Charlottenlund | Tlf 39 64 13 51 | Fax 39 64 13 55 | CVR 19626849 | kundeservice@potogpande.dk | Designet af Cygnet